Bygningsstyrelsen

Designoplæg: fundament og konstruktion

Konceptet der ligger bag designoplægget til Bygningsstyrelsen er grundlagt på nøgleordene fundament og konstruktion.

Fundamentet kan ses som den fælles platform, der er skabt, efter at statens kontorer og uddannelsesbygninger i 2012 er samlet i en ny styrelse. Et godt fundament giver styrke, og i logoet understreger fundamentet styrelsens tyngde og styrker. Samtidig indgår fundament som et grundvilkår i bygninger, og et fundament som en del af den visuelle identitet fortæller derfor om styrelsens virke.

Ligesom fundament er konstruktion grundlæggende for al byggeri. I store dele af styrelsens domicil er konstruktionen frilagt, og konstruktion som et af omdrejningspunkterne for den visuelle identitet binder det grafiske og det arkitektoniske udtryk sammen. Konstruktion sker på baggrund af grundformer, og konstruktioner medvirker til at skabe synlige former, retninger og mønstre, der kan tages videre i den visuelle identitet.

alle cases
identiteter
webdesign
magasindesign
årsberetninger
brochurer
R3